Aksel 6 år

Aksel 6 årI sidste uge fyldte Aksel 6 år. Vi havde droppet al familiefejring i år og tænkt, at det skulle være en stille og rolig fødselsdag med hygge hjemme med mor og far og en tur op i børnehaven med pølsebrød og kage som de andre år. Vi syntes selv, at det var en meget stille og rolig og Aksel-venlig fødselsdag, vi havde planlagt. Aksel var bare ikke enig. Han hyggede sig hjemme om formiddagen, men da vi skulle op til børnehaven, blev han meget ked af det og ville ikke med.

Vi tog alligevel afsted med et grædende barn, der først faldt til ro efter 10 minutter i børnehaven, da det efterhånden gik op for ham, hvad der skulle foregå, og ikke mindst at han blev overbevist om, at han skulle med os hjem igen.

Hjemme igen var han heldigvis glad, og dagen sluttede betydeligt bedre med fødselsdagsmiddag med pommes frites og kyllingenuggets, og det var en glad dreng, der kom i seng.

Desværre vågnede han om natten og var helt ude af den og græd og råbte og var vågen meget længe. Det er noget, vi oplevede ofte, da han var yngre, men heldigvis kun meget sjældent nu. Men det er den typiske reaktion på en dag, som har krævet mere af Aksel, end han kan klare.

Mads og jeg føler os lidt dumme, for vi troede faktisk, at vi havde planlagt en god fødselsdag for ham. Virkeligheden er dog, at det lige nu er sværere for Aksel, når vi laver om på noget kendt (hvordan man er i børnehave), end hvis vi havde gjort noget helt nyt, som han ikke havde nogle forventninger om, hvordan skulle være.20140305_163008

Men vi må lære af vores erfaringer til en anden gang og så glæde os over, at Aksel blev glad for sin nye cykel, hvilket bestemt ikke var en selvfølge.

Tillykke med de 6 år min store, skønne, komplicerede dreng.

2 thoughts on “Aksel 6 år

  1. Anna Hjorth

    Åhh – hvor er det dejligt at læse om hvor meget I gør for at give Aksel en god fødselsdag. Super at din store dreng blev glad for sin nye cykel som jeg håber han vil få mange gode timer til at gå med at cykle på :-)

  2. Lotte

    Stort tillykke til Aksel! Jeg synes også, at du og Mads må være de bedste forældre, Aksel kunne få!

Skriv et svar