Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/flikflakfamilie.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/flikflakfamilie.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571
Andre blogs om handicap | Flikflakfamilie

Andre blogs om handicap

Jeg synes blogs er en helt fantastisk måde at få inspiration fra andre familier med handicappede børn, og derfor følger jeg med rundt omkring, og jeg opdager hele tiden nye spændende blogs.

Jeg har tidligere fremhævet Autismetanken, men i forhold til netop autisme vil jeg også gerne fremhæve Signes blog Nu stopper hesten, hvor hun skriver om sin familie med tre børn, hvoraf den ældste har autisme. Hun har også lavet eksempler på nogle rigtig gode sociale historier og andre visualiseringsmetoder.

Også Toves blog Livets små sidegevinster i en familie med et autismebarn følger jeg interesseret, fordi hun skriver en del om hverdagen med et barn med autisme. Derudover kommer hun med mange gode input, f.eks. har hun for nylig anmeldt flere børnebøger om autisme samt skrevet om relevante organisationer.

Den sidste blog jeg har føjet til min blogroll er Nannas blog om hendes søn Arthur, som har en meget sjælden sygdom, der hedder Startle Desease. Sygdommen gør, at Arthur bl.a. har søvn- og sanseforstyrrelser, som jeg genkender hos Aksel. Nanna skriver så fint om hverdagens op og nedture, og selvom Arthurs sygdom ikke er et handicap som Aksels, så minder hendes families hverdagsudfordringer alligevel om vores.

Kender du til en eller flere fantastiske blogs om handicap, som flere bør kende, så del dem meget gerne i en kommentar.

7 thoughts on “Andre blogs om handicap

  1. Ingeborg

    Hej Janni.
    Jeg har lavet det gæsteindlæg klar, men jeg har fået mailen lige i hovedet igen. er det mon gmail.com? der skal stå efter snabela

  2. Janni Post author

    Hej Ingeborg. Ja det var da helt forkert med .dk, der. Ups. Jeg har rettet det på bloggen, og mailen er nået frem :-)

  3. Katharina Stendys

    Tusinde tak for links!

    Takket være Ingeborg har jeg fundet frem til lidt sider, blandt andet din, og hvor er det rart at se flere og flere blogge om autisme og handicaps. Det hjælper virkelig til med, at bryde tabuerne og oplyse! Det er ikke det primære omdrejningspunkt på min blog, men emnet bliver til stadighed vendt derinde, i og med jeg selv er mor til en skøn pige med infantil autisme!

    Tak for god læsning!

    1. Janni Post author

      Kære Katharina
      Selv tak for god læsning. Det er skønt med inspiration fra andre familier med lignende udfordringer.

    2. Lykke Baran

      Kære Katharina, jeg har skrevet en bog, som måske kunne have din interesse: “Huset på hovedet”, som sætter ord på alle de stærke og modsatrettede følelser, der er forbundet med at få et barn ikke som de andres … Du er velkommen til at kigge forbi min hjemmeside: husetpåhovedet.dk, hvor bogen også kan købes. Ønsker dig og in familie alt det bedste.

Skriv et svar