Anmeldelse: Derfor hopper jeg

Følgende anmeldelse er skrevet af Aksels Farmor, der har læst bogen Derfor hopper jeg af Naoki Higashida. I den uge bogen udkom, havde jeg tilfældigvis købt en stak dameblade, og overraskende nok blev bogen anmeldt i dem alle. Det er altså sjældent at bøger om autisme anmeldes i magasiner som Alt for damerne, Femina og In, og hvorfor lige denne bog fik spalteplads ved jeg ikke, men jeg glæder mig til at læse den på et tidspunkt.

Derfor hopper jeg2I påskeferien hørte jeg tilfældigvis et interview med Marie Louise Valeur Jaques. Hun er mor til enæggede tvillingedrenge, hvoraf den ene er autist. Hun har oversat en bog til dansk, som har den danske titel: Derfor hopper jeg.

Bogen er skrevet i 2005 af en japansk dreng på 13 år. Drengen hedder Naoki Higashida. Han er født i 1992 og fik i 1998 stillet en autismediagnose. Hans talesprog er ret begrænset, men hans lærere på en specialskole og hans mor lærte ham at kommunikere ved at pege på en tavle med skrifttegn. Ved hjælp af denne tavle skrev han omtalte bog, og han har siden udgivet både skøn- og faglitterære bøger.

Bogen er oversat til engelsk af KA Yoshida og David Mitchell i 2013. De har selv en søn, der har autisme. David Mitchell skriver i forordet, at bogen ikke kun er en kilde til oplysning, men den viser også, at der låst inde i den tilsyneladende hjælpeløse autistiske krop er en hjerne, der er ligeså nysgerrig, skarp og kompleks som din og min. Det daglige slid med at tage sig af et barn med autisme, får en til at glemme, at det barn, man gør så meget for, på mange måder har – og er tvunget til at have – flere ressourcer end en selv at trække på.

Efter at have hørt interviewet med Marie Louise Valeur Jaques, fik jeg lyst til at læse bogen, da jeg er farmor til en herlig dreng Aksel, der fik diagnosen infantil autisme, da han var 2 1/2 år.
Aksel er indimellem på weekend hos os, og mange gange har jeg sagt, når jeg stod uforstående foran Aksel: Bare jeg kunne se ind i Aksels hjerne for at lære at forstå, hvorfor han reagerer, som han gør.
Jeg ved godt, at kender man en autist, så kender man en. Autister er ligeså forskellige som andre, men der er dog fællestræk, som gør, at de får diagnosen.

Ved at læse omtalte bog, har jeg lært meget, som jeg ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig. Jeg var godt klar over, at Aksel har det meget svært indimellem, men at hans hjerne konstant er på overarbejde for at klare tilværelsen, rystede mig meget. Den japanske dreng fortæller meget fint om, hvorfor autister gør ting, som andre ikke gør.

Jeg vil ikke genfortælle bogen, men opfordre alle, der har autisme i familien eller i omgangskredsen: Læs bogen. Den er let at læse, men det er barsk læsning. Alle kan lære af den. Jeg har lært meget, som jeg har i baghovedet, når Aksel er til stede.

Læs mere om bogen på forlaget Rosinantes hjemmeside eller køb den f.eks. her.

Skrevet af Nora Hundahl, farmor til dejlige Aksel

Skriv et svar