Anmeldelse: Lad ikke et handicap styre dit liv

Boganmeldelse

Lad ikke et handicap styre dit livI sidste uge faldt jeg på biblioteket tilfældigt over bogen Lad ikke et handicap styre dit liv af Thomas Wibling fra 2010. Wibling har selv nedsat hørelse og coacher unge (mest fysisk) handicappede til at tage ansvar for deres liv og forsøge at se de positive ting ved handicappet. F.eks. fortæller han om sig selv, at han er enormt god til at lytte, fordi han skal koncentrere sig så meget pga. sin dårlige hørelse, og det har skærpet hans koncentration.

Bogen henvender sig til handicappede og giver et indblik i de psykologiske mekanismer, der er med til at styre vores liv og giver konkrete anvisninger til, hvordan man kan bryde vaner, finde sine styrker og bruge sit handicap som en ressource.

Det er en kort, letlæst bog, og selvom den egentlig henvender sig til handicappede, så synes jeg, at man som forælder også kan tage noget med fra bogen. Som forældre skal vi nemlig også passe på, at vores barns handicap ikke tager styringen i vores liv, selvom det indimellem kan være svært.

Læs den hvis du har lyst til at få et indspark til at tage styringen over dit liv på trods af, at et handicap fylder meget i hverdagen.

Bogen kan købes som e-bog her og som almindelig bog her.

Skriv et svar