Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/flikflakfamilie.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/flikflakfamilie.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571
Autismetanken | Flikflakfamilie

Autismetanken

Anmeldelse af en blog

Da det begyndte at gå op for mig, at Aksel havde autisme, ledte jeg efter inspiration til vores familieliv med et handicappet barn rundt omkring på nettet. Her fandt jeg Kathrines Felland Gunnløgssons personlige blog, hvor hun delte hverdagens op- og nedture i sin familie med far, mor, storebror Alfred (med Aspergers syndrom) og lillebror August.

Kathrine fortalte både om de gode og de udfordrende oplevelser i hverdagen. I den sårbare situation jeg var i, var det utrolig rart at læse om en familie med de udfordringer, som jeg forventede, at vi ville få, som faktisk havde en dejlig hverdag. Det var med til at holde mig oppe på de sorteste dage.

For nylig oprettede Kathrine så sin nye blog Autismetanken, som omhandler alverdens emner indenfor autisme, og det at have et handicappet barn. Mange emner handler specifikt om autisme, men der er også indlæg, der kan give inspiration til forældre med børn med andre handicaps. I det hele taget er Kathrines tilgang til det at have et anderledes barn meget inspirerende, fordi hun er utrolig ærlig og samtidig altid forsøger at se positivt på udfordringerne. Se f.eks. indlæg som dette brev til hendes yngste søn og dette indlæg hvor Kathrine reflekterer over, hvordan det er at være mor til Alfred.

Kathrine skriver på en måde, så man hele tiden mærker kærligheden til hendes drenge og lysten til at skabe et godt familieliv på trods af udfordringerne.

Jeg følger stadig begge Kathrines blogs Autismetanken og The life of us, og jeg bliver fortsat inspireret af de tanker og oplevelser hun deler.

Jeg kan kun opfordre jer til at kigge ind på Autismetanken.

One thought on “Autismetanken

  1. Pingback: Jeg er blevet anmeldt! « AutismeTanken

Skriv et svar