Efterår med alt hvad det indebærer

20131002_151959Efteråret er smukt, som det tager sig ud i solskin med træer i mange nuancer af grønt, gult og rødt – ingen tvivl om det. Mørket der kommer snigende kalder på stearinlys og sofahygge under et tæppe. Jeg elsker det. MEN…

… med efteråret følger åbenbart også sygdom her hos os. Efter Aksel var syg i en uge, overtog jeg selv stafetten og har været lagt fuldstændig ned i næsten en uge også. Efterfølgende tog Eskild lige en nat med feber, som dog heldigvis ikke blev til mere. Hvem er mon den næste i rækken til at lægge sig? Suk.

Jeg gruer for, hvordan de næste måneder skal hænge sammen. Den næste tid kan i forvejen godt blive stressende med jobmæssig efteruddannelse samt en ny udredning af Aksel (som jeg nok skal skrive mere om en anden dag). Og hvis vi så skal være syge på skift også. Suk.

Men heldigvis er vi jo ovre denne omgang sygdom, og lige nu er jeg alene hjemme med min mand, og lige om lidt skal vi ud og spise pizza og drikke rødvin. God lørdag aften derude.

Skriv et svar