Få et nyt perspektiv på dit liv

Opfordring til at læse en gribende beretning

Jeg har i dag opdaget en blog, som jeg har læst fra ende til anden. Siff Mandalay fortæller på En anden virkelighed om sin fireårige datters kamp mod en hjernetumor. Bloggen starter den dag i oktober måned, hvor hjernetumoren opdages og følger familien gennem først én operation og efterfølgende genoptræning og herefter – for blot en uge siden – endnu en operation. Det er en gribende historie, som foregår lige nu og her. En mors tanker om sin datters alvorlige sygdom, og de mulige handicaps, der kan blive følgerne.

Læs den, hvis du vil have et nyt perspektiv på din hverdag. Lad være hvis du er mest til feel good historier, for det er en barsk omgang, familien Mandalay er igennem lige nu. Siff formår at skrive utrolig medrivende om alle de store følelser, om hvordan hverdagen alligevel går, og samtidig udviser hun stor taknemmelig for den hjælp og støtte, familien får undervejs. Det er meget gribende læsning, som virkelig kan sætte ens egen hverdag i perspektiv og gør mig taknemmelig for det jeg har.

4 thoughts on “Få et nyt perspektiv på dit liv

  1. Siff Mandalay

    - Janni – jeg er uden ord….! Tak for dine ualmindelige flotte anbefaling. Jeg anede ikke jeg kunne nå så langt ud fra vores nære kreds…. Tak! Nu vil jeg kigge rundt på din blog – noget siger mig, at der er en masse jeg kan lære af dig….
    Klem Siff

  2. Ellen

    Kære janni (og siff)!
    Jeg har læst bloggen om Noelle fra start til slut. Gribende og trist og smukt og livsbekræftende.
    Jeg ville sådan ønske, jeg kunne udøve magi, når jeg hører sådanne historier. Eller var helt overbevist om, at der sidder en gammel mand oppe på skyerne, der har en mening med, hvad han sætter i værk hernede på jorden..
    I er nogle sindssygt seje kvinder og mødre – dyb beundring og alle de bedste ønsker fra mig.
    KH Ellen

  3. Janni Post author

    Kære Ellen. tak for ordene. Hvor er det dejligt du læser med og ikke mindst at du også kommenterer :-) Knus Janni

Skriv et svar