Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/flikflakfamilie.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/flikflakfamilie.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 571
Farvel til 2013 og goddag til 2014 | Flikflakfamilie

Farvel til 2013 og goddag til 2014

Nytåret nærmer sig med hastige skridt. Jeg ser tilbage på 2013 som et rigtig godt år.

Jeg startede 2013 med et nytårsforsæt om at forsøge at skabe mere overskud i hverdagen. Jeg skrev om det nogle gange, men glemte det lidt igen. Men når jeg ser tilbage, oplever jeg faktisk meget tydeligt, at vi har fået meget mere overskud hen over året, på trods af at hverdagen stadig opleves travl og til tider også alt for hektisk. Men både Mads og jeg har haft overskud til efteruddannelse her i efteråret, og jeg har skrevet en e-bog. Det viser egentlig meget godt, at vi har fået en hel del overskud igen.

Men hvad har jeg så gjort for at kommer hertil? Jeg er faktisk ikke helt sikker. Meget af det handler om, at både Aksel og Eskild er blevet ældre, og dermed er især Eskild blevet mindre krævende. Vi får lidt mere søvn (selvom det dog stadig ikke er helt godt). Vi er kommet ind i en god rutine omkring de daglige gøremål, hvor vi for et år siden stadig var i gang med at vænne os til en hverdag med to jobs og to børn. Desuden har børnene næsten ingen sygedage haft dette efterår, og det hjælper altså en hel del på at få hverdagen til at hænge sammen.

Janni, Eskild og AkselAf mere konkrete tiltag kan nævnes fast barnepige, som har givet luft i hverdagen til os forældre, hjælp til rengøringen og fast madplan. Da jeg holdt fri i en periode i foråret, gik det også op for mig, at jeg faktisk trives med at gå på arbejde, og det var en ret god erkendelse i forhold til at acceptere hverdagens travlhed. 

Så selvom jeg glemte mit nytårsforsæt lidt hen over året, så må jeg alligevel konstatere, at jeg har fået meget mere overskud.

Jeg har indtil videre ikke rigtig nogle nytårsforsæt for 2014, jeg vil dele her. Jeg glæder mig til det nye år, og til at se hvad det bringer, og jeg håber, at alle I der læser med her, fortsat har lyst til at følge med i livet i vores flikflakfamilie.

Rigtig godt nytår.

Skriv et svar