Formidling fra dem der ved bedst

Når man har et barn med autisme, som ikke selv er i stand til at forklare, hvordan autismen føles, er det godt, at der er andre med autisme, som er rigtig gode til at formidle.

Se f.eks. denne rørende historieUdfordret.dk. Det er en rigtig fin både tragisk og rørende historie, om et stort svigt, og en meget vigtig redning. Smukt beskrevet og med vigtige detaljer fortalt af lige netop mennesket, der står midt i udfordringerne.

I mandags var jeg til foredrag med Anna Hjorth og Susanne Longhi. Anna, som for nylig skrev et gæsteindlæg her på Flikfalkfamilie, er mor til en datter med autisme og ADHD- og autismerådgiver. Susanne Longhi er sent diagnosticeret med asperger. Der var en fin ping-pong mellem de to (og iøvrigt også med Annas anden datter, der fortalte lidt om at være søskende til en pige med autisme).

Den blå hestDet var, som altid, lærerigt at høre et menneske med autisme fortælle om hendes oplevelse af verdenomkring hende. Foredraget hed Livet i en glasklokke, fordi Susanne sammenligner det at have autisme  med følelsen af at stå i en glasklokke og aldrig helt forstå og blive en del af verden og de sociale sammenhænge omkring hende.

Susanne har desuden skrevet bogen Den blå hest, om hvordan det er at være autist for hende. Jeg har desværre endnu ikke læst den, men jeg glæder mig til at læse den, for med et barn som Aksel kan man ikke få nok af at høre mennesker med autisme fortælle om, hvordan det er. Det er i høj grad med til at give mig større forståelse for Aksel og hans udfordringer.

One thought on “Formidling fra dem der ved bedst

Skriv et svar