Fremtidsdrømme

Tema: barnets Selværd og accept af diagnosen

Da jeg var gravid med Aksel snakkede vi om, at han nok blev lidt af en fodboldspiller, så meget som han sparkede. Da han var baby og lå på maven af Mads, mens Mads så bilprogrammer i tv, snakkede vi om, om han mon ville komme til at dele sin fars interesse for biler. Da han blev lidt større og elskede at hamre på sit hamrebræt, snakkede vi om, om han mon ville blive tømrer, når han blev voksen.

Og sådan tror jeg, at de fleste forældre har det. Vi drømmer om vores børns fremtid.

Nu hvor vi så har fundet ud af, at Aksel har et gennemgribende handicap, bliver vi nødt til at justere vores drømme for hans fremtid. Det har klart været en stor (og svær) del af den proces, vi var igennem med at acceptere hans handicap.

Men når vi skærer vores drømme helt ind til benet, så drømmer vi nok allesammen om det samme. Nemlig at vores barn skal vokse op og få et lykkeligt liv. Og det er det, vi hele tiden tænker på i forhold til Aksel. Hvad kan vi gøre, for at han vokser op og får et lykkeligt liv?

For mig at se er det vigtigste, vi kan give Aksel, at vi støtter ham i at få et godt selvværd, hjælper ham med at lære sig selv at kende (identitetsfølelse) samt helt specielt for et barn med handicap,  at han lærer at acceptere sit handicap som et livsvilkår. Det er meget vigtigt for mig, at Aksel ved, at han ikke er mindre værd end andre, selvom han har et handicap.

Men hvordan hjælper man sit barn til at udvikle et godt selvværd og acceptere sit handicap? Det vil jeg undersøge nærmere i de næste indlæg.

3 thoughts on “Fremtidsdrømme

  1. Rikke

    Jeg har lige opdaget jeres blog. Her vil jeg gerne følge med.
    Mange af de tanker du gør dig er også tanker som jeg har haft. Jeg er nemlig selv mor til 2 drenge med et sjældent handicap, der gør at deres hjerne ikke udvikler sig som den burde. Og er derfor også stadig kun ved at acceptere at deres liv nok ikke bliver som vi havde “planlagt”.

    Jeg glæder mig til at følge med i jeres liv.

    Smil fra Rikke

  2. Pingback: Udvikling af et godt selvværd | flikflakfamilie

Skriv et svar