Hverdagsmad

Første uge efter ferien af klaret, og vi har nydt en skøn weekend hjemme uden for mange planer. For at få hverdagen til at køre på skinner igen, fortsætter vi med at forberede os, bl.a. på madfronten.

To drenge der spiser morgenmad sammen. Et sjældent syn da Aksel kun sjældent spiser morgenmad inden han tager i børnehave

To drenge der spiser morgenmad sammen. Et sjældent syn da Aksel kun sjældent spiser morgenmad inden han tager i børnehave

Næste uges menu:

Søndag: Oksesteg med nye kartofler og tomatsalat (vi har kartofler i haven og tomater i drivhuset)

Mandag: Rester

Tirsdag: Frisk rugbrød fra bageren med fiskefiletter

Onsdag: Mexikanske pandekager med kødsauce og blandet grønt og pastaskruer til

Torsdag: Rester

 Aksels menu

Aksel er som udgangspunkt ikke kræsen, men er ikke meget for varm mad og for at smage noget, han ikke har smagt før. For tiden spiser han dog rigtig meget kød, men ikke kartofler, ris og ting, der er blandet sammen. Han tilbydes altid det samme som os andre, men får også altid tilbudt rugbrød. Så for Aksel ser næste uges menu sandsynligvis sådan her ud:

Søndag: Rugbrød med oksesteg og tomat + andet grønt

Mandag: Samme som søndag

Tirsdag: Rugbrød med fiskefilet

Onsdag: Pandekage uden noget + pastaskruer og hapsegrønt

Torsdag: Samme som onsdag (Evt. rugbrød med pålæg istedet for pasta)

Vi prøver at lave hverdagsmad, der tiltaler alle i familien samtidig med at vi spiser varieret og serverer nye ting. Der er rigtig mange børn med autisme, som har det meget svært med mad og spiser meget lidt og meget lidt varieret. Sådan er det heldigvis ikke med Aksel. Til gengæld er han ikke så god til at spise pænt og vil helst spise med fingrene. Det kæmper vi lidt med. Men i virkeligheden adskiller vores madplan og og måltider sig nok ikke fra almindelige familier.

Vi har handlet ind og er klar til en ny uge fra i morgen. Ikke mindst Aksel, som vi er begyndt at forberede mere ved hjælp af ugeskema. Mere om det i næste indlæg.

Skriv et svar