Indlæg nr. 100: Om taknemmelighed og chokolade

I et tidligere indlæg spurgte jeg, om der var nogen, der havde ideer til, hvordan jeg kunne markere mit indlæg nr. 100 her på bloggen. Tove fra bloggen Livets sidegevinster i en familie med et autismebarn foreslog, at jeg kunne skrive om de største milepæle.

Det har jeg overvejet, men det er svært, for Aksel har ikke overrasket os og lært noget, vi ikke havde regnet med, og han lærer nyt så langsomt, at det er svært at sige præcis, hvornår vi har nået en milepæl. Der er masser af små succeser, men det er svært at fremhæve dem som milepæle, fordi det ofte bølger frem og tilbage.

Derimod vil jeg gerne fremhæve de to ting, som jeg er allermest taknemmelig for i forhold til vores familieliv med et barn med autisme. Det er nemlig vigtigt at huske på de gode ting.

For det første er jeg meget taknemmelig for, at Aksel hver dag glad tager taxaen op til sin specialbørnehave. Han har en god hverdag, hvor han laver udviklende aktiviteter, bliver udfordret og er glad. Det giver hele familien en stor ro at vide, at Aksel trives og udvikler sig. Det er desværre ikke nogen selvfølge, at alle børn er i det rette tilbud, så det er også med tll at gøre mig taknemmelig for, at det heldigvis er tilfældet med Aksel.

Noget andet, jeg er helt utrolig taknemmelig for, er, at Eskild ikke viser tegn på at have autisme. Aksels autisme har stor betydning både for Aksels og for vores liv. Vi elsker Aksel præcis som han er, og kunne ikke ønske ham anderledes, men det har været en drøm at få lov at opleve at få et barn, der udvikler sig som andre børn, og derfor er jeg så utrolig taknemmelig for, at det ser ud til at den drøm bliver til virkelighed.

Hvad er du taknemmelig for?

(I anledning af de 100 indlæg (og fordi jeg gerne vil have mange kommentarer :-)) trækker jeg lod om en chokoladegave til alle, der skriver en kommentar til dette indlæg – og du behøver ikke have et handicappet barn for at deltage. Alle kan nemlig have glæde af at sætte fokus på taknemmelighed, og alle kan bruge chokolade!)

10 thoughts on “Indlæg nr. 100: Om taknemmelighed og chokolade

  1. Ingeborg

    Hej Janni. Jeg er taknemlig for rigtig mange ting – men mest for det jeg har lært om tålmodighed og nærvær siden den her rejse begyndte.

  2. Ellen

    Hej janni!
    Jaah chokolade!!
    Jeg er taknemmelig for mine 2 (raske) drenge, min søde mand, at jeg har et spændende job. Og så er jeg taknemmlig for mit gode helbred.
    Jeg er også taknemmelig for, at foråret er på vej.
    Og for at der findes ferier, kaffe, croissanter, havluft i min have og selvfølgelig chokolade.
    KH

  3. Tove Knudsen Jensen

    Hej Janni,
    ….jeg ELSKER chokolade…..

    jeg er først og fremmest taknemmelig for at mine 3 børn kan lege og hygge sammen, til trods for at en af dem har autisme. Jeg er taknemmelig for at mine to nt-børn faktisk savner deres mellemste bror, de dage hvor han er i aflastning. Endelig er jeg taknemmelig for min og min kærestes familier, der giver plads til vores – til tider – særprægede gøren og laden, fordi vi lige skal have det til at fungere i vores lille familie. Jeg forventer ikke at de nogen sinde skal kunne forstå, hvorfor vi vælger som vi gør, men jeg er taknemmelig over at de giver os plads til det :-)

  4. Kathrine Felland Gunnløgsson

    Tillykke med de første 100 – flot milepæl i blogland!
    Og chokolade…. uhm!
    Jeg er taknemmelig for alt det jeg har lært ved at blive mor til Alfred. Alt det spændende ved autismen, som jeg bliver ved med at lære. Jeg er taknemmelig for alle de mennesker (som f.eks. dig) jeg har lært at kende fordi Alfred er autist og jeg derfor er kommet i netværk på netværk på netværk.
    Og helt nede på jorden er jeg i dag glad for aftenens løbetur med en veninde i Amager Strandpark med forårssolnedgang – og for at jeg har skrevet et indlæg på bloggen. Der har været stille og tørt (alt for) længe.

  5. Signe Bang

    Da Bjørn var ved at blive udredt, – og jeg gik hjemme med ham fordi han ikke kunne være i folkeskolen – og jeg havde en reaktion på det hele som var en blanding mellem sorg og depression – da skrev jeg taknemlighedsdagbog. En rigtig god og brugbar ting, jeg siden har overvejet at gentage, uden held. Måske dette var endnu et kærligt spark…
    Når til sagen:
    Jeg er taknemlig over at mine børn elsker hinanden og har glæde af hinanden. Jeg er taknemlig over at jeg har mange gode mennesker i mit liv. Jeg er taknemlig over foråret, solen, blomsterne og de kreative glæder.
    Mange hilsner

  6. Sanne Marcussen

    Hej kæreste Janni… Lige pt. er det ikke taknemmelighed, der fylder mest i mit sind. Synes livet, som mor til 3 og en med atypisk autisme og ADHD, er som at køre i den største rutschebane, en tur hvor man aldrig rigtig lærer “ruten” lige meget, hvor ofte man prøver den. Dagligdagen er rutscheturen, og om man vil heller ej, så er man med på HVER eneste tur! Er inde i en periode hvor overskuddet til vores “rutschebane-fører” ikke er så stort, og hvor jeg dagligt tænker på, hvad han fylder og hvor lidt ro og plads, der er til mine to andre børn. Må have vendt mit fokus… Og ved det sker… Forhåbentlig snart…. Siger erfaringen mig….

    1. Janni Post author

      Kære Sanne. Jeg kan sagtens forstå dig. Håber snart det vender til det bedre hjemme hos jer. Knus og tanker Janni

  7. Pingback: Chokolade, hyggedag med Aksel og en vinder | flikflakfamilie

  8. Pingback: Chokoladefontæne? Bedste Gave til Børn | ShopSites - De Bedste GaveIdeer

  9. Pingback: Chokoladefontæne? Bedste Gave til Børn

Skriv et svar