Jul i vores familie 3

Adventskalender 3. søndag i advent

Så blev det søndag igen og tid til adventskalenderen. Denne søndag er ordet Katharina Stendys Hammers. Hun er mor til Klara på 4 år, som har autisme og til lillebror, som stadig er i maven, og gift med deres far. Her fortæller Katharina om jul i deres familie, og på sin blog En husmors bekendelser skriver hun mere om sin familie og om de mange kreative projekter hun har gang i. 

Hvordan har dit handicappede barn det med jul?

I bund og grund er julen en hyggelig og en festlig tid hjemme i skoven med stor forventningsglæde, masser af hygge og masser af kreativitet, både i køkkenet og ved arbejdsbordet. Vi elsker julen herhjemme – alle som en!

Selvom det er en stressende tid med mange skift og forandringer i hverdagen, så har det overordnet set været hyggeligt med mange gode oplevelser og efterhånden mange gode minder. Selvom julen for en autist kan virke som et cirkus, så oplever vi også at julen har sin egen opskrift, og dermed et regelsæt som skal overholdes, og gør vi det, så bliver julen god. Juleaften især er meget firkantet og “nem” at følge, fordi der sker præcis det samme hvert år! Maden er den samme, rutinen den samme, og elementet omkring gaver bliver i vores familie klaret på lidt atypisk vis i fht. den neurotypiske, idet Klara faktisk ved, hvad hun får i julegave fra os, hvilket letter spændingen og presset.

Men altså nu lyder det jo lidt som en dans på roser, hvilket det absolut ikke har været. Julen er den tid på året, vi sover mindst, og det kræver 1 uges ferie inden og 1 uges ferie efter, for at lade op og trappe ned. De første par år syntes Klara nærmest panisk over mange elementer af julen,  og vi begrænsede alt fra julepynt til julebesøg. Den smule julepynt der var oppe i vinduerne blev sirligt indsamlet, og stillet på ræd og række på skænken – selvfølgelig sorteret i fht. højde og rang! Især gaverne var skræmmende, hun turde simpelthen ikke åbne sine gaver, og indholdet kunne af uvisse årsager skræmme livet af hende. Glemmer sjældent hendes angst for Elefanten “Bodil” fra lillePer filmene, det var først efter næsten 3 år, at vi igen kunne finde den frem, og selv da stod hun bag døren og skulede mod det angstfremkaldende tøjdyr på hjul!

Men med årene er rutinerne og traditionerne kommet, og vi er klædt på til sokkeholderne, når julen sig nærmer, og vi undgår den værste trængsel og alarm ved at være på forkant. Hygge er nøgleordet, og Klara elsker det.

Igen i år har vi købt Shane Broxs julekalender fra Red Barnet, den støtter et godt formål, og så er det lige i vores families ånd, at man sammen sætter sig hver dag, læser et kapitel i eventyret og bygger denne dags figur. Vi er kreative sammen, drikker the og hygger. Klara har meget besvær med, at holde koncentrationen så længe det tager at bygge de forskellige ting, og det kræver sit at fastholde hende i aktiviteten, men gennemgår vi først og visualiserer forløbet, går det faktisk godt, og i tillæg kan hun bruge timer på at lege det vi har læst, med de figurer, vi har bygget. Hun får fremlagt et manuskript og et plan, og så er leg pludselig ikke så svært.

Der bliver bagt småkager og her pyntes op. Klara elsker at agere blomsterdekoratør og kreerer år efter år (Ja ja hun er kun knap 5 år) de smukkeste dekorationer, som vækker stor beundring og spreder varme og lys i den mørke tid.

Så selvom det uden tvivl er en svær tid pga de mange forandringer, så klarer vores fantastiske datter det så flot, og julen er blevet en højtid hun elsker og ikke frygter, hvilket gør det hele meget nemmere. Vi kender præmisserne og tager vores forholdsregler, og dermed kan det blive en god jul for os alle.

Har I nogle særlige betydningsfulde juletraditioner i jeres familie?

Vi har hver især nogle traditioner med hjemmefra, som vi forsøger at holde i hævd, og så skaber vi som familie vores egne. Det med traditioner kan være en svær ting, idet vi alle har hver vores med os, men jeg synes det er lykkedes at skabe nogle gode rammer omkring julen herhjemme.

Noget af det der er vigtigst for mig er adventssøndage. Her samles man om aftenen og tænder de lys som hører sig dagen til i adventskransen, spiser noget hjemmebag og hører julemusik. Ingen fjernsyn, ingen larm, men god traditionel familiehygge i stearinlysets skær. Nærhed og samvær.

For min mand er der en særlig tradition omkring honninghjertet. Det er en tradition, han har taget med sig fra sit barndomshjem, at én gang i løbet af december måned har nissen lagt et honninghjerte i julesokken, og det har vi taget med os. Klara ser frem til det honninghjerte med samme glæde, som hendes far beskriver, han havde som barn. Og i år tror jeg, det er lidt mere særligt for Klara, idet hun selv er med til at lave honninghjerterne – selv glansbilleder er der indkøbt til formålet.

For Klara er det vigtigt, at hun hvert år får lov til at vælge ét nyt stykke pynt til juletræet! Det første år valgte hun en smuk orange glaskugle, sidste år var det en lilla glaskogle og i år fandt hun, på vores julebesøg i den gamle by, en smuk guldfugl med fjerhale. Hun hjælper troligt med at pynte juletræet, hænger selv sit eget stykke julepynt op og får altid æren af at sætte stjernen på toppen.  Det giver et minde for hvert år og vækker glæde hos os alle herhjemme.

Hvad gør I anderledes i julen, end I ville have gjort, hvis ikke I havde et handicappet barn?

Det første der slår mig, er som nævnt tidligere, at Klara faktisk ved hvad hun får i julegave af os. Det tror jeg alligevel ville have været en total lyseslukker for mig som barn, hvis jeg vidste hvad jeg fik i julegave, men for Klara giver det ro at vide, at hun får noget af det hun ønsker sig. Hun kender ikke indholdet af alle gaver, kun dem fra os, men bare det at hun ved, at det hun ønsker sig mest, det får hun, gør, at hun bedre kan overskue tanken om den del af julen.

Gaverne er desuden også gerne fordelt over flere dage, da hun slet ikke kan overskue at pakke alle gaver op på samme tid. Juleaften er der selvfølgelig en del gaver, men ikke i en uoverskuelig mængde, og “heldigvis” er vores respektive forældre skilt, så gaverne fra bedsteforældrene får hun gerne, når hun er sammen med dem i julen. På den måde får bedsteforældrene glæden af at se hende pakke op, og Klara får en mere intim og fokuseret oplevelse, og dermed større glæde ved lige den gave.

Derudover så holder Klara væsentlig længere juleferie end de fleste andre børn, og så længe vi har muligheden for at give hende en lang juleferie, gør vi det. Vi skaber ro inden jul og giver ro igen efter jul for at gøre det udholdeligt for hende.

Hvad ønsker du dig allermest til jul?

Lige i skrivende stund tror jeg, det er, at jeg fortsat er gravid til jul, og jeg kan få en hyggelig og rolig jul med min datter og mand. At vi kan nyde vores sidste tid som en familie på tre sammen til fulde og være der 100% for Klara.  Der er desværre nogle komplikationer i fht. min graviditet, der gør, at vi ser tiden an og tager en dag af gangen.

Skriv et svar