Lovestory fra Amsterdam

Vi har været i Amsterdam. Manden, babyen og jeg. Og jeg fandt noget i Amsterdam. Noget som har manglet, mens vi har haft Eskild. Jeg genfandt den boblende følelse af nyforelskelse til både mand og børn, som er kendetegnende for en helt ny familie.

Da Aksel var baby, var vi utrolig begejstrede og stolte over enhver lille udvikling han foretog. Hans første tand, en ny lyd han sagde eller måden han spiste på. Begejstringen over og kærligheden til Aksel gjorde også, at min mand og jeg blev som nyforelskede igen. Tænk at vi havde skabt dette fantastiske lille menneske.

I Eskilds første ni måneder har han naturligvis været igennem en lige så fantastisk udvikling.Desværre har der bare ikke været overskud til at nyde det lige så meget, som da Aksel var baby.

Både fordi der har været en storebror til at tage noget af fokus, men mest af alt fordi alt, Eskild har gjort og ikke gjort, er blevet analyseret ned til mindste detalje for at finde tegn på autisme eller det modsatte. Og det er gået ud over den umiddelbare begejstring for hans udvikling. (Dermed ikke sagt at vi ikke har nydt ham, for det har vi i høj grad, men vi har desværre brugt mange ressourcer på at bekymre os).

Men i Amsterdam var vi sammen med Eskild i nye rammer, hvor der hverken var vasketøj eller storebror, der forstyrrede. Og vi blev begejstrede (bl.a. over hans femte tand). Og vi blev stolte. Og vi blev nyforelskede i både Eskild og hinanden – og i Aksel, som vi savnede.

Så at tage babyen med på kærestetur er faktisk ikke ubetinget nogen dårlig ide.

2 thoughts on “Lovestory fra Amsterdam

  1. Signe Bang

    Åhh hvor det lyder dejligt… og hvor jeg kender bekymringen. Vores “baby” er nu 14 måneder og jeg kan få ondt i maven af bekymring over om han også har autisme eller ADHD som sin storebror. Heldigvis kan jeg også nyde ham, men det slipper mig aldrig helt

  2. Pingback: Det bedste i ferien | flikflakfamilie

Skriv et svar