Madplan

I vores familie følger vi ikke Anna Skyggebjergs madplan. Derimod startede vi op med et andet koncept, da min barsel sluttede i august, og vi har holdt ved det siden med stor succes. Vores madplan ser således ud:

  • Søndag: Lave mad til to dage
  • Mandag: Rester
  • Tirsdag: Rugbrød
  • Onsdag: Lave mad til to dage
  • Torsdag: Rester
  • Fredag og lørdag: Forskelligt

Vi handler ind om søndagen til og med torsdag. Tirsdag køber vi dog friskt rugbrød hos bageren (som har tilbud om tirsdagen) og næsten hver uge må vi også handle lidt småting, som vi har glemt eller købt for lidt af. Det betyder ikke så meget, da vi bor omgivet af supermarkeder. Det, der betyder noget, er, at vi ikke skal tage stilling til, hvad vi skal spise, og at det kun er om onsdagen, at vi skal bruge tid på at lave mad. Og ingen her i familien har noget imod at spise det samme to dage i træk.

Lyder det kedeligt? Jeg synes, det er fantastisk at kunne bruge tiden og energien på noget andet.

3 thoughts on “Madplan

  1. Pingback: Klar til en ny uge | flikflakfamilie

  2. Pingback: Farvel til 2013 og goddag til 2014 | flikflakfamilie

Skriv et svar