Mit familieliv. Lone Hecht

Interview med Lone Hecht fra hjemmesiden Udfordret.dk

Jeg har interviewet Lone Hecht, som for nylig har startet hjemmesiden Udfordret.dk (som jeg vil skrive mere om i mit næste indlæg) om, hvordan det er for hende at være mor til et handicappet barn. Lone er 38 år og mor til to drenge på 9 og 10 år, hvor den ældste har diagnoserne autisme og ADHD. Lone er skilt fra drengenes far.

Hvornår synes du det er mest udfordrende at være forælder til et barn med autisme? Lone Hecht

Der er især to situationer, som udfordrer mig. Den ene situation er, når min søn ikke trives, og jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op. At være utilstrækkelig forælder og se mit barn lide, dét synes jeg er svært.

Som forælder er min rolle jo netop at skåne ham for alverdens ondskab. Alligevel kan det nogle gange virke som om, han kæmper med nogle dæmoner indeni sig selv, og dér aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Når jeg har overskud og er ovenpå, kan jeg rumme det og være mentalt til stede. Men hvis jeg selv er lidt slidt, så er det noget af det hårdeste, jeg kan blive udsat for – et barn, der psykisk har det svært, uden at jeg kan gøre noget for at hjælpe ham.

Den anden situation, som udfordrer mig, er det såkaldte ”samspil” med det offentlige. Nogle ting kan man bare ikke håndtere selv, fordi ens barn har brug for professionel hjælp, og dér kommer jeg til kort.

På et tidspunkt havde min søn det svært, fordi han var i de forkerte rammer. Jeg prøvede at få den hjælp til ham, som var nødvendig, og jeg kæmpede virkelig.  Den kamp, jeg havde, hvor jeg prøvede at råbe systemet op, var så opslidende og hård.  Over den periode – på ca. 9 år – følte jeg, at ”systemet” kørte på mig, og nogle gange havde jeg den oplevelse, at de prøvede at knække mig. Det er selvfølgelig en grim påstand, men det var sådan jeg oplevede det.

Hvornår mærker du, at jeres familie er anderledes end en familie uden handicappede børn?

På grund af flere forskellige omstændigheder, bor min søn med autisme hos sin far, og han er hos mig en hverdag om ugen og hver anden weekend. Så jeg har ham 4-5 ud af 14 dage – ligesom weekend-fædrene. Vores anden søn uden diagnose bor hos mig halvdelen af tiden.

Når jeg er autisme-mor, er jeg PÅ. Når jeg bare er almindelig mor, lever jeg og trækker vejret. Dét er for mig den store forskel på at være autisme-familie og ”normal” familie.

Skal jeg være konkret og finde noget, hvor familien er anderledes, tænker jeg primært på relationer. Skal vi noget socialt, hvor min søn med autisme er med, har jeg forinden udtænkt diverse nødplaner for, hvis det viser sig, at han af en eller anden grund ikke kan være med.

Når jeg dukker op et sted med to børn og selv kun er én voksen, så er det klart, at det slider på en relation, at jeg bruger min energi på et barn i stedet for at være til stede. Hvem gider have den slags gæster? Til gengæld er det nødvendigt, hvis min søn skal trives, og vi skal undgå et ”vulkanudbrud”.

Hvad har du lært af at få et handicappet barn?

Min søn med autisme ændrede mit liv, og hvor er jeg taknemmelig for det! Han var mit wake-up-call, der startede en personlig udvikling og fik mig til at tage ansvar – omend det tog nogle år og kostede blod, sved og tårer.

Han har lært mig, hvad der betyder noget: At være sammen med mine børn. Hver gang jeg bliver fraværende, kan jeg mærke det på ham. Han holder mig skarp og i evig træning – for det er godt nok nødvendigt, hvis man vil være noget for et barn med autisme.

Nå ja, og så har han lært mig at tilsidesætte mig selv og droppe alle de forestillinger jeg havde før ham. I et liv sammen med ham har forestillingerne vist sig at være ret ligegyldige og overfladiske.

2 thoughts on “Mit familieliv. Lone Hecht

  1. Pingback: Udfordret? « Autismetanken

  2. Pingback: Livet fra hjertet af en offroader boganmeldelse | flikflakfamilie

Skriv et svar