Motivation og cykling

20130420_095439Jeg har to vidt forskellige drenge, som motiveres af helt forskellige ting.

Hvis der er noget Eskild ikke vil, men som vi gerne vil have ham til, er det der virker bedst, at sige til ham, at han skal hjælpe til/ gøre noget aktivt selv. Han motiveres af at blive inddraget. F.eks. er han ofte sur over at skulle på puslebordet og have skiftet tøj. Men hvis man siger til ham, at han skal hjælpe til f.eks. med at tage sine strømper af, glemmer han at være sur og deltager med glæde. Han kan også være sur over at skulle afsted om morgenen, men når han ser, at jeg tager sko på, så begynder han også tage sine sko på. Han vil nemlig gerne efterligne, hvad andre gør.

Aksel derimod er mere mageligt anlagt, og han er ligeglad med hvad andre gør. Han motiveres af at kunne se et formål (for ham selv) med at skulle gøre noget. Han tager f.eks. kun sit tøj af, hvis der er et helt klart formål, som et fyldt badekar, foran ham, som han først kan komme op i, når tøjet er taget af. Han skal gerne have en belønning for at gøre noget selv.

Derfor har vi været i tænkeboks over, hvordan vi skulle få motiveret Aksel til at sætte sig op på den efterløber, han fik i fødselsdagsgave. (til info er en efterløber en slags cykel, man spænder efter en voksencykel, hvor barnet ikke behøver hverken styre eller bruge kræfter i pedalerne.) Aksel kan ikke cykle, fordi han nægter det. Hvis man spørger, om han vil cykle, løber han skrigende og råbende væk. HAN VIL IKKE CYKLE – lige meget hvor mange belønninger, han så bliver lovet. Han kan ikke se formålet med anstrengelserne.

Jeg drømmer om, at Aksel skal lære at cykle, men der er lang vej. Derfor besluttede vi at forsøge med efterløberen som en start.

Det er halvanden måned siden, Aksel havde fødselsdag, så hvorfor er det først i dag, vi har forsøgt?

20130421_143946Vi har været temmelig nølende, fordi det var så vigtigt at første gang på efterløberen blev en succes. Hvis det blev en dårlig oplevelse, ville han helst sikkert nægte at sætte sig op på den igen. (Og så kunne vi lige så godt gemme efterløberen langt væk.)

Men i eftermiddag, mens Eskild sov, og Aksel var i godt humør, spurgte vi ham, om han ville med til at sidde bag på fars cykel, mens far kørte en tur med ham (vi sørgede bevidst for at lægge vægt på, at det var far, der skulle cykle). Det ville han gerne, og han gik glad med ud til efterløberen, blev sat op, og far og søn kørte en langsom tur hen ad gaden og tilbage. Da de kom tilbage, og jeg spurgte, om han ville ned, sagde han: “Nej køre mere”. Så de kørte en længere tur, mens jeg sad tilbage på trappestenen og var lettet og glad. Sikke en succes. Han forstår godt nok ikke, at han skal have fødderne på pedalerne og køre med rundt, men mon ikke det kommer på et tidspunkt. Jeg er bare så glad for, at første gang blev en succes.  Og jeg er slet ikke i tvivl om, at det blev en succes, fordi vi fik præsenteret efterløberen på den rette måde. Ellers var han slet ikke kommet op på den.

Det kan tit være svært at gennemskue, hvordan man får motiveret Aksel til noget nyt, fordi det ofte er noget helt andet end andre børn, han motiveres af. En form for motivation har Aksel og Eskild dog tilfælles. Man kan få dem begge til en hel del, når man lokker med søde sager :-)

20130421_143935

12 thoughts on “Motivation og cykling

  1. farmor

    Hvor er det dejligt, at Aksel blev præsenteret for efterløberen, så han tog den god. Endnu en milepæl!

  2. Signe

    Hvor er det en god beskrivelse af… Ja et af de problemer man ofte står i med et barn med ASF. hvor vigtigt det etat vælge det rigtige øjeblik, den rigtige belønning, den rigtige tilgang, for at det lykkes. Hvor var det godt I ventede i halvanden måned.

    1. Janni Post author

      Hej Signe. Ja det gælder ofte om at holde tungen lige i munden og vælge rigtigt med både tidspunkt, præsentation og belønning :-)

  3. Ingeborg

    jeg synes det er flot! Iben lærte at cykle først med sådan en løbecykel i træ inde fra træfabrikkernes udsalg på Boulevarden. Hun brugte den længe længe efter hun var for stor til den, men Iben besluttede sig siden for at når hun var 5 år så ville hun cykle rigtigt. Det er hendes drivkraft at hun sætter sig noget for og sætter en dato på hvornår det skal ske. Og så øvede vi lidt hver dag indtil hun kunne. I dag cykler hendes medhjælper med hende hver uge, så hun kan øve sig på trafikreglerne. Det kan nemlig være overvældende at koncentrere sig om styre cyklen og også holde øje med trafikken. Jeg var ude at cykle med hende den anden dag, og jeg syntes godt nok han havde gjort et stor stykke arbejde. Hun belærte mig om hajtænder, hvor meget fart man skal have i sving, gearskifter og alt muligt. Når vi når vores destination glemmer hun dog alt om at se sig for (hun har også fokus på målet fremfor processen. Vi kan fx heller ikke bare gå en tur, med mindre der er det formål at poste et brev eller købe noget ved bageren…) og hvis det klør et sted så bremser hun hårdt op. Hvis I søger en pædagogstuderende som privat ansat hjælper/barnepige så sig til, for så kan jeg forhøre mig.

    1. Janni Post author

      Hej Ingeborg. Hvor er det fedt at Iben har den drivkraft. Den mangler Aksel virkelig. Vi har faktisk lige ansat en rigtig god pædagogstuderende som barnepige, men tak for tilbuddet :-)

  4. Jane

    Sikke befriende at læse om andre børn, der som mine drenge, er afventende og strategien for at motivere til at lære nyt skal skræddersyes HVER gang.
    Vores ældste søn fik en bmx cykel i fødselsdagsgave, som først blev taget i brug 8 måneder senere……..af hans ven, der var på sommerferie besøg. Cyklen er først fuldt ud accepteret her 1 1/2 år senere:-)

    1. Janni Post author

      Hej Jane. Tak for din kommentar. Jeg elsker når jeg får kommentarer fra ellers anonyme læsere. Det er lidt af et tidsperspektiv på at tage en fødselsdagsgave i brug. Vi ligger inde med flere cykler, som Aksel er vokset fra og aldrig har cyklet på. Det er godt vi har en lillebror, der kan arve :-)

  5. Tove Knudsen Jensen

    Åh ja cykling – det havde jeg da lige helt glemt. Den eneste cykel Anders har, er den han fik til hans 3 års fødselsdag, og der er stadig støttehjul på!!!! (Nu er drengen lige blevet 9). Vil han cykle – NEJ – men jeg har faktisk set ham cykle uden støttehjul på en kammerats cykel hjemme hos kammeraten – det er så godtnok 3 år siden. Vi har dog snakket om at nu hvor Anders er kommet ind i en rigtig dejlig positiv periode, så skal han selvfølgelig have en cykel, der passer til ham. Det ender garanteret med at han bare sætter sig op og cykler derudaf.

    Så Janni – tusind tak, fordi du lige mindede mig om det – en cykel til Anders er skrevet på indkøbssedlen :-)

    1. Janni Post author

      Hej Tove. Det handler ihvertfald om at vælge det rette tidspunkt at introducere den slags på. Men godt jeg kunne minde dig om det :-)

  6. Pingback: Aksel 6 år | flikflakfamilie

  7. Pingback: Udvikling skaber udvikling | flikflakfamilie

Skriv et svar