Ny e-bog: Guide til jul med et barn med autisme

Forside. Guide til jul med et barn med autisme

I morgen er det 1. december og 1. søndag i advent. Så starter julen for alvor. December er en måned, der indeholder mange ting, som er meget anderledes end resten af årets måneder. For børn med autisme kan det føles overvældende med de mange nye og anderledes indtryk.

Når december nærmer sig, begynder mange forældre til børn med autisme derfor at bekymre sig og forberede sig på denne måned. Og der har været meget skriv og snak om netop julen på de forskellige fora om autisme, som jeg er med i. Derfor fik jeg ideen til at skrive en e-bog om emnet, og nu er den klar. Den ligger til gratis download lige her.

Jeg har fået input og ideer fra andre forældre, og også fagpersoner har bidraget til den. Den henvender sig både til forældre og andre pårørende til børn med autisme, og meningen er, at den skal give nye ideer til at tackle de udfordringer, der kan dukke op, og sætte tanker og snakke igang om, hvordan hele familien får den bedst tænkelige jul.

Børn med autisme er meget forskellige, og derfor er det også meget forskellige udfordringer, der dukker op. Nogle børn med autisme elsker jul, mens andre har det rigtig svært med forandringerne. Mange børn kan egentlig godt lide julen, men har alligevel brug for, at de voksne omkring dem tager nogle særlige hensyn, for at de kan rumme forandringerne. Derfor tager e-bogen udgangspunkt i, at børn med autisme er forskellige, men har nogle grundlæggende udfordringer, som ligner hinanden, men som kommer til udtryk på mange forskellige måder.

Jeg håber, du har lyst til at læse den og måske sende links videre til andre, der har autisme inde på livet på den ene eller den anden måde. E-bogen er målrettet alle, som har interesse i at skabe en god december for et barn med autisme.

Rigtig glædelig december. Jeg vender tilbage med uddybninger fra e-bogen og julen her i vores familie på Flikflakfamilie i løbet af måneden.

Læs e-bogen Guide til jul med et barn med autisme lige her.

2 thoughts on “Ny e-bog: Guide til jul med et barn med autisme

  1. Gro Bødtker Misje

    Dette var fantastisk, og kjærkomment. Utfordringene i forhold til jul har vært og ervanskelig i vår familie. Gleder meg til å lese :)

  2. John Frandsen

    Det er en rigtig flot e-bog som du har lavet. Der er ikke meget materiale i dansk litteratur som omhandler søskende. Så måske er det en ide til næste gang du har nogle ekstra timer. Glædelig jul. Hilsen John

Skriv et svar