Nyt e-hæfte til søskende

Der er lidt stille her i baglokalet, men heldigvis er der andre, som er mere produktive:

John Frandsen, som bl.a. arbejder med søskendekurser på Ådalsskolen i Ringsted, (og som jeg interviewede i forbindelse med e-bogen om jul) har sammen med sine kolleger lavet et rigtig fint e-hæfte til søskende til børn med handicap. Det henvender sig til søskende, der kan læse, men jeg tænker også, at hæftet kan sætte tanker igang hos forældre, i forhold til hvad der er vigtigt at huske i forbindelse med søskende. Desuden tror jeg, at det kan være et godt udgangspunkt for en snak mellem forældre og søskende omkring det særlige ved at have en handicappet søskende. Download og læs e-hæftet her.

Læs desuden mere om Ådalsskolens søskendekurser på deres hjemmeside.

begge

Her i familien forsøger vi at tage individuelle hensyn og fremme det positive samvær så vidt muligt. Ipraksis betyder det, at vi ofte deler os op for at kunne imødekomme vores to drenges meget forskellige behov. I denne weekend betød det bl.a. at vi startede en gåtur sammen, men endte med at dele os, da Aksel havde svært ved at vente på Eskild, som gerne ville fjolle lidt rundt på vejen, og på den måde kunne vi imødekomme begge.

Et andet eksempel er, at Eskild meget gerne hver aften deler vitaminer (og andet) ud til os andre, men nogle gange opfatter Aksel ikke, at Eskild kommer hen til ham for at give ham noget, og reagerer blot på, at han synes, Eskild kommer for tæt på og giver ham derfor et skub. Derfor går vi nu altid med Eskild hen til Aksel eller forbereder Aksel verbalt på, at Eskild vil give ham noget. Vi vil meget gerne have den positive kontakt mellem drengene, og Eskild skal ikke være bange for at gå hen til Aksel. Vi forsøger også at snakke med Eskild (så godt som det nu er muligt med en toårig) om, at vi kan hjælpe ham med at kontakte Aksel, og at han skal lade være med at gå for tæt på ham, når han ikke er forberedt eller ved hvorfor Eskild kommer derhen.

Aksel er desuden ofte hos bedsteforældre i hele weekender, og der kan vi så lave ting ude af huset sammen, som ellers ikke er mulige sammen med Aksel. Når vi alle er herhjemme er virkeligheden dog, at det er Eskild, der løber med størstedelen af opmærksomheden, fordi han hele tiden efterspørger kontakten, mens Aksel ofte tuller rundt for sig selv, hvis ikke vi kræver hans deltagelse.

Gør I noget særligt i jeres familie for at tage hensyn til meget forskellige behov?

4 thoughts on “Nyt e-hæfte til søskende

  1. Anna Hjorth

    Hej. Vi deler os også ofte op, sådan at Dittes søskende kan få nogle gode oplevelser. Vi er meget opmærksomme på, at vi deltager i familiefester, klassearrangementer, ser søskende spille fodboldkamp osv. Jeg sidder i forældrerådet i begge klasser (søskende) netop også for at vise at jeg interessere mig for deres hverdag.
    Hver aften når søskende skal i seng, bruger vi længere tid på i seng-lægning, sådan vi har god tid, som er uforstyrret til at høre på deres tanker og følelser.
    Opstår der konflikter som skyldes Dittes autisme, fortæller vi altid søskende, at det ikke er deres skyld, hvis stemningen lige pludselig bliver trykket.
    Vi støtte søskende i at have venner med hjemme på besøg og at de går til sport i deres fritid, med andre ord så prøver vi på at gøre sådan at søskende lever i så normal en familie som mulig :-) De bedste hilsner Anna Hjorth

  2. Lisette

    Hej Jannie!

    Tak for din/jeres blog. Som nybagte “autisme-diagnose-forældre” er det rigtig godt at finde sådan en guldgruppe af erfaringer.
    Vi er en sammenbragt familie, der består af mine to piger på 1 og 5 år og jeg, samt min kæreste og hans datter på 4 år, der netop har fået diagnosen infantil autisme.
    Hvis jeg tænker alt for dybt og længe over konsekvenserne af en sådan diagnose, så kan jeg slet ikke overskue fremtiden. Derfor holder jeg mig/vi os mest til at tage en dag af gangen.
    Det ramte mig en del, at læse om det med, at være nødsaget til/at vælge at dele sig, når børnenes behov er for forskellige. Det rammer mig, fordi der er så mange ting jeg kunne ønske mig at vi kunne gøre sammen som familie, men som måske bliver rigtig svært at opfylde. Det gør ondt at skulle tænke fremtiden så anderledes end først forventet. Det vækker ihvertfald en sorg i mig.
    Jeg ved jo godt, at jeg i situationerne sagtens kan se det fornuftige i at vi deler o. Men når jeg sidder her og tænker over fremtiden, så gør det mig ondt, nok mest for min egen skyld, at skulle undvære at vi kan gøre hvad vi har lyst til, sammen som familie, uden at skulle forholde os til, og tage hensyn til en masse særlige behov. Det lyder frygteligt egoistisk og kynisk, men det er sådan jeg føler det, (ud over alt det andet jeg føler) når jeg tænker alt for dybt over fremtiden.

    Det er fantastisk dejligt at læse om jeres positive indgangsvinkel til det at have et handicappet barn, og de gaver og udfordringer der følger med. Det giver håb om at vi også kan få vores familieliv til at fungere, på trods af at vi også er en sammenbragt familie, hvilket har sine egne udfordringer.

    Dejligt at kunne dele nogle tanker her.

    1. Janni Post author

      Kære Lisette. Det er den allersværeste tid du og din familie er midt i. Der vil blive ved med at komme udfordringer, men jeg er sikker på, at I nok skal få et rigtig godt familieliv. Man vænner sig heldigvis til at gøre nogle ting lidt anderledes end andre familier.

Skriv et svar