Om imitation, rolleleg og Kaj og Andrea

Gæsteindlæg

For nylig læste jeg et spændende indlæg på en blog, jeg følger. Da bloggen ikke er åben for alle, bad jeg Ingeborg, som har bloggen, om at omskrive indlægget til et gæsteindlæg til Flikflakfamilie, så I også kunne læse det. Ingeborg skriver om sin familie og bl.a. også om oplevelser og udfordringer i forhold til sin datter Ibens handicap: infantil autisme. 

Iben er 6 år og har infantil autisme. Indenfor de seneste par måneder har hun udviklet nogle nye færdigheder, når hun leger. Hun er begyndt at lave stemmer til bamser, dukker og figurer. Det lyder måske ikke af noget særligt, men legeevnen rolleleg er en kæmpe udfordring for børn med autisme. Det skyldes, at man skal sætte sig i en andens sted og bruge sin forestillingsevne.

Det mest utrolige er, at lærermestrene er Kaj & Andrea. 2 hånddukker på dvd.

Der skete det, at Iben en dag fik lyst til at genlege noget, som hun havde set Kaj og Andrea lege i fjernsynet. Det er en episode, som hun har set mange gange på dvd, hvor de optræder med syndefaldsmyten, altså historien om Adam og Eva.

Først fandt vi rekvisitterne – vi skulle have nogle potteplanter og nogle tøjdyr, så Gudkunne sige “pliiiing!” mens hans peger med fingeren, så paradis bliver skabt og fyldt med liv. Gud var selvfølgelig spillet af den voksne i tvudsendelsen (Ole) – så det var også et trygt, voksenstyret set-up. Så skulle vi have noget forskelligt frugt – vigtigst var selvfølgelig æblerne. Og så havde det selvfølgelig været sejt med en rigtig slange, men vi bruge en legetøjs stand-in.

Iben kunne huske ret meget af handlingen og dialogen. Fx siger slangen til Eva (Andrea) “Ved du hvad 2 plus 2 er? Ved du hvad 3 plus 3 er? Vil du ikke gerne vide det? Det ved du hvis du spiser et æble” Og at Adam og Eva tager blade på, fordi de opdager, at de er nøgne (her tilføjede hun at det var fordi de fryser….) og hun huskede også at Gud smed dem ud af haven og fortalte hvor lågen var. (Men han er en sød og rar Gud i Ibens forståelse, for han spurgte, om ikke de lige ville have lidt mere at spise først…)

Hvad er så i grunden en rolleleg?

En rolleleg bliver i Jørn Martin Steenholdts bog ”Den rene leg” (Aschehoug, 2001) defineret på følgende måde:

I en rolleleg påtager barnet sig at udføre eller spille en eller flere roller – alene eller sammen med andre. En rolle er noget, den legende påtager sig for at kunne fortælle noget særligt interessant i den historie, som man leger. En rolle er i mange lege et emne i sig selv.

Almindelige emneroller i en leg tager udgangspunkt i, hvad andre mennesker foretager sig, og hvad der sker med dem. De legende optræder derfor som en bestemt person, de kender godt (f.eks. mor, far, lillesøster, storebror) – og måske har vedkommende et bestemt navn og køn (Batman, Rambo, Barbie, Sugar Spice, m.m.) eller fremstiller en person med en bestemt funktion (for pigernes vedkommende f.eks. sygeplejerske, lærer, fin dame – for drengenes vedkommende f.eks. kranfører, brandmand, pilot, politibetjent, m.m.). Disse  forskellige roller har hver deres kompetencer og værdier.

Rolleleg er i særlig grad forbundet med samvær – at være sammen med andre og deltage i et samspil med andre.

Hvis man kender lidt til diagnosekriterierne på autismespektret, er det ikke vanskeligt at se, hvorfor lige netop denne legeaktivitet er vanskelig at udføre for børn som Iben. Man kan sige, at rollelegen griber ind i hele triaden af vanskeligheder forbundet med en autismespektrumforstyrrelse. I ovenstående definition er det tydeligt at udlede, at rollelegen stiller store krav til det sociale samspil. At barnet afviger fra den ”normale” måde at indgå i det sociale samspil på er måske den mest iøjnefaldende anderledes adfærd. Betragter man barnet isoleret set, er et evt. sammenligningsgrundlag mere mørklagt. I rollelegen bliver barnets afvigende eller mangelfulde kommunikative evner endvidere tydeliggjorte, og endelig kan barnet pga sine begrænsede eller monotone adfærdsmønstre hurtigt komme til kort i forhold til at bidrage til legen med relevante inputs.

Og hvordan leger Iben så?

Når Iben leger en rolleleg – så leger hun ikke – faktisk er det hun gør at kopiere en rolleleg. Man kan sammenligne det med en teaterskuespiller, der har indstuderet en scene efter et manuskript. I Ibens forståelse er succeskriteriet for Adam og Eva legen, at den ligner originalen så meget som muligt. Det samme hvis hun har fået vist en rolleleg af en af nabopigerne – dagpleje eller butik fx – her handler det om, at præcis de samme “rekvisitter” skal indgå og stilles op på samme måde, og det er de samme “replikker”, der skal siges. Der, hvor de

t så går hen og bliver fantastisk, er, hvis hun varierer legen bare en lille smule, eller hvis hun udbygger den – ofte efter konkret anvisning fra os – så bliver legen udviklende. 

Det tager rigtig meget energi fra Iben at gå i gang med en rolleleg. Forældre til normale børn tager vel for givet at får en pige en ny barbie-dukke, så går hun straks igang med at lege med den. (medmindre der er en masse andet legetøj der frister). Iben har også en samling af barbie-dukker. Og hun ved hvilken kasse de er i på værelset, for vi har sat et billede udenpå. Hun har en gang prøvet at lege med barbie ovre ved genboens pige og kom helt træt og trist hjem, fordi det handlede om at de allesammen hed noget og skulle besøge hinanden – og hun glemte hele tiden navnene… 

Iben har det derimod bedst med det legetøj som mere er en konkret opgave. fx en perleplade eller lego. Der er et system, man skal følge, og det er tydeligt, hvornår man er færdig. Det handler om at følge vejledningen og bygge lego-produktet. Der er et tydeligt formål – nemlig at blive færdig med byggeriet. At lege med det efterfølgende er en aktivitet, som hun skal have støtte til. Det med at imitere hvad andre gør – er en af Ibens bedste strategier for bedre at passe ind – og det er en evne som helt sikkert også vil komme hende til gavn når hun bliver voksen.

Hvorfor er imitations-strategien så god? 

Imitation er især godt, fordi det autistiske barn udnytter sin særlige evne til nøjagtigt at kunne gengive detaljer i omgivelserne – fx legetøjet i butiks-rollelegen som var opstillet på en helt speciel måde – det system lagrer sig helt naturligt i autismehukommelsen – vi andre ville typisk ikke kunne gøre det samme, medmindre vi havde skrevet rækkefølgen ned eller fokuseret på at finde en huskeregel for det. 

Når man imiterer et andet menneske, så mister man ikke sin egen identitet. På den måde beskytter man også sig selv. Det er vigtigt at huske på, at vi andre jo også imiterer for bedre at passe ind. Fx hvis man ankommer til en fest eller familie-komsammen, så vil man som noget af det første få en føling med om det her er passende at gå rundt og give hånd eller om folk bare sætter sig ned med det samme. Vi er bare så superhurtige til at afkode situationer som den ved festen, at vi ikke tænker nærmere over det. Ved at observere hvad andre gør, så lærer man, hvilke forventninger man skal indfri.

Det er selvfølgelig også vigtigt at der er plads til at være sig selv. Selvværdet kommer til at lide hvis man hele tiden skal lade som om man er en anden, for at blive accepteret. Det er nødvendigt også at føle, at man er accepteret for dem man er. Det skal vi skabe rum for. Man kan i opdragelsen lægge vægt på, at alle mennesker er forskellige og har forskellige interesser, men samtidige også forklare, at nogen ting er mere socialt accepterede end andre. Der er nogen ting, som er private private, og som vi kun deler med vores nære familie og venner eller dyrker, når vi er alene. Man kan betragte det som om, at vi alle har et offentligt og et privat jeg. Når vi er ude tager vi til dels den sociale maske på, der gør at vi passer ind i helheden. Når vi er hjemme gør vi os fri af den maske og kan bare være os selv.

“Hvem er jeg”-spillet

Vi har et brætspil som Iben holder meget af. Det er “Hvem-er-jeg”-spillet, hvor man får en slags maske på og ved at stille spørgsmål skal gætte hvem man er. Det plejer at gå sådan at vi spørger “Er jeg et dyr eller et menneske?”. Det spørgsmål kopierer Iben så. “Bor jeg på en bondegård”, “lever jeg i vandet?”. Den slags spørgsmål stiller vi, indtil vi til sidst har streget ud i mulighederne på afkrydsningsarket og har indkredset hvem masken forestiller. Sidste gang, vi spillede det, skete der noget specielt. Iben fandt pludselig på sit eget spørgsmål. Hun spurgte “Kravler jeg i træet?” og af svaret kunne hun udlede, at hun hverken var en abe eller en slange! Hun så systemet og fandt ud af at lave sit eget spørgsmål indenfor rammerne. Det er de små fremskridt, der har så stor indvirkning på Ibens udvikling, og som viser, at det alt sammen virkelig nytter.

Af Ingeborg Nymand Andersen

(Ingeborgs blog er ikke åben, men hvis man er interesseret i at læse den, giver hun gerne adgang mod, at man giver sin emailadresse.) 

4 thoughts on “Om imitation, rolleleg og Kaj og Andrea

  1. trine bloch

    Jeg har lige fundet din side. Jeg har selv en dreng med autismespektrumsforstyrrelse og googlede træning af rollelege og så kom din side frem ;-). Jeg vil helt sikkert læse med igen. Hvordan kan jeg kontakte Ingeborg og få adgang til at læse hendes blog?
    På forhånd tak. Mange hilsener Trine

  2. Janni Post author

    Hej Trine. Hvor er jeg glad for at du har lyst til at læse med. Og for at du har skrevet en kommentar. Det er rart at vide, hvem der læser med :-)
    Jeg har skrevet en besked til Ingeborg, for jeg kan faktisk ikke huske, hvad jeg gjorde for at få adgang til hendes blog. Så vi må lige afvente svaret.

  3. Ingeborg

    Hej! Her er jeg. Du og andre kan bare skrive til mig på ingeborgkaren(snabela)gmail.com

    Jeg sender så en invitation med et link du skal aktivere pr mail

  4. Ingeborg

    Forresten sad jeg og så lille nørd med Iben den anden dag. Jeg havde da aldrig tænkt over programmets opbygning før Iben sagde at hun bare glædede sig til til sidst når de skulle lege tingen. Så samler de simpelthen på anvisninger til en rolleleg! Vi så et program hvor de var i Danmarks akvarium og se og høre om havskildpadden. Og til sidst rollelegede de det de havde fået fortalt og vist

Skriv et svar