Rejsen til norsk idyl

20140805_114139Vi har sommerferie – lidt endnu. VI har lavet mange skønne (og udfordrende) ting, som jeg vender tilbage til. Her vil jeg blot fortælle om en lille del af ferien; nemlig en tur til Norge, hvor vi besøgte nogle gode venner i to dage. Fordi sådan en tur meget godt fortæller om, hvordan det er at holde ferie med et barn som Aksel.

Da vi planlagde turen overvejede vi nøje, om Aksel skulle blive hjemme. Det er et dilemma vi ofte har, hvor vi må spørge os selv, om Aksel vil få noget ud af turen, og om det vil kræve så meget af os andre at tilrettelægge og kompensere, at vi intet vil få ud af turen. Det er et dilemma, fordi vi egentlig altid gerne vil have ham med og lave ting hele familien samlet. Han mangler, når han ikke er med. Men en gang imellem giver det os mulighed for nogle andre ting, når han ikke er med, og det nyder vi også. Så et evigt dilemma.

Vi besluttede dog at tage ham med. Vi forsøgte at forberede os så godt vi kunne. Da familien, vi skulle besøge, har fire børn, var vi klar over, at det var meget uro for Aksel. Vi overvejede derfor at leje en hytte på en nærliggende campingplads, men tænkte også, at det ville betyde, at vi så ikke ville komme til at være ret meget sammen med vores venner. Vi valgte derfor i stedet at overnatte i en campingvogn i deres have. Vi har aldrig sovet i campingvogn med børnene før og har ingen succeshistorier med at lade dem sove i samme rum, så det var lidt af et sats!

Vi kørte hjemmefra mandag morgen kl. 7. Efter en halv time i bil, ventetid ved færge, færgeoverfart på 4,5 timer og herefter 1 time i bil var vi fremme ca. kl. 15. Så en lang rejsedag.

Aksel har meget svært ved ventetid. Den værste ventetid, vi kan byde ham, er i en bil, der holder stille, så vi var klar over, at ventetid ved færgen ville blive svært. Det gik dog nogenlunde, da vi havde forberedt os godt og var klar med lækker morgenmad og yndlingsfilm.

Aksel inspicerer campingvognen

Aksel inspicerer campingvognen

På færgen havde vi forestillet os, at vi kunne sidde lidt for os selv og se lidt film og bøger og lignende. Sådan blev det dog ikke! Aksel sad højst ned i 10 minutter af de fem timer vi var på færgen. Resten af tiden gik/ løb han rundt med en forælder efter sig. Han var glad og undersøgte interesseret hele færgen, men brugte uden tvivl rigtig meget energi på alle indtrykkene, og det var helt tydeligt, at vi ikke skulle stille krav til ham.

Da vi efterfølgende kom ned i bilen igen og skulle sidde og vente på at komme ud af færgen, flippede han fuldstændig ud. Han græd, skreg, slog og sparkede i de tre kvarter det varede, inden vi kom ud, og intet hjalp. Først da vi kørte ud fra færgen, stoppede han og blev sig selv igen. Puh ha, det er heldigvis efterhånden sjældent at han tager så store ture, men sjovt var det ikke. Hvis vi kunne have vendt om og kørt hjem, havde vi gjort det.

Velvidende at Aksel havde brugt ekstreme mængder energi på færgen og i bilen, var forventningerne til de næste dage med et nyt sted og nye (og mange) mennesker meget små. Faktisk forventede jeg, at dagene ville gå med, at vi måtte skiftes til at sidde med Aksel i campingvognen og gå ture med ham alene for blot at komme igennem.

Men heldigvis bliver man nogle gange overrasket. Vejret var skønt (hvilket altid er en stor hjælp, da det betyder mere plads og luft), Aksel nød at tulle rundt i haven, hygge i campingvognen og lege ved vandet. Der var absolut ingen problemer, vi havde bare en glad dreng. Vi tog naturligvis hensyn, som vi altid gør. F.eks. tog vi ikke på ture udover korte gåture til vandet, vi stillede ikke de store krav og tog ham med til lidt hygge alene i campingvognen, når han havde brug for det.

Morgenhygge i campingvognen

Morgenhygge i campingvognen

Og for at det ikke skal være løgn, så sov vi allesammen fantastisk i campingvognen. Heldigvis så bliver de fleste ting nemmere, når man har prøvet det før, og vi slap for de helt store affektudbrud på hjemturen.

Turen indrammer meget godt vores dilemma. I bilen efter færgeturen, tænkte jeg, at vi var virkelig dumme, at vi havde troet, at Aksel kunne klare sådan en tur. Men det blev gjort til skamme, da vi nåede frem, og til trods for en hård rejse, så var det alligevel det hele værd både for Aksel og for os.

Coming up – mere om vores sommerferie, om Aksels afslutning i børnehaven samt skolestart (som faktisk er i morgen.)

Skriv et svar