Udvikling skaber udvikling

Billedet er fra Aksels fødselsdag. Jeg fik desværre ikke taget et billede i går

Billedet er fra Aksels fødselsdag. Jeg fik desværre ikke taget et billede i går

Der er sket noget virkelig skønt i Aksels udvikling. Vi opdagede det i går. Han kan cykle selv :-) Det er noget, vi har drømt om længe og forsøgt at gøre ham interesseret i, og pludselig er det lykkedes.

Han har cyklet en del ture herhjemme på fortovet siden sin fødselsdag og været glad for det, men vi har hele tiden skullet skubbe ham i gang og have en hånd på styret, fordi han overhovedet ikke selv styrede.

Men for en uge siden, begyndte at han at cykle på en stor trehjulet cykel i børnehaven, og da Mads så tog en tur med ham herhjemme i går, så cyklede han selv. Det er bare så fedt. Han mangler selvfølgelig masser af træning både i at stoppe og starte og ikke mindst at begå sig i trafikken, men han er på vej.

Det sætter straks gang i drømmene om at tage på familiecykelture, og om at Aksel engang kan komme til at cykle i skole, selvom det selvfølgelig har meget lange udsigter. Men det er et stort skridt han har taget, og jeg er jublende glad.

Det bedste er næsten, at det også giver gejst hos os forældre til at give den en ekstra skalle til at få lært ham nogle af de andre ting, vi ønsker, han får lært. Vi har brug for succeserne for at holde dampen oppe med træningen og gentagelserne.

3 thoughts on “Udvikling skaber udvikling

  1. Gitte K

    Stort stort tillykke – kan fuldstændig relatere til dine tanker og din glæde – det er virkelig stort!
    Nicholas cyklede også første gang forleden, og det kører bare. Han er så megasej!
    Jaja, han bliver ikke sluppet løs på vejene endnu, men han cykler, og det er bare så stort!
    Kram
    Gitte K

  2. Signe

    Tillykke med sejren – hans og jeres.
    Som du skriver giver fremskridt ny energi til at “kæmpe” videre. Det er altid tiltrængt og så skønt.
    <3 Signe

Skriv et svar