Undskyld vi er her

Anmeldelse

Jeg så programmet “Undskyld vi er her” på DR i går aftes. Det er en programserie om tre unge kvinder med downs syndrom. I går fortalte pigernes forældre bl.a. om den første tid. Det var for mig meget genkendelige tanker om den første sorg blandet med kærligheden til børnene og videre til glæde og stolthed over døtrenes udvikling og personlighed.

Og det er virkelig tre skønne piger, der følges i programmet. Og det er sjovt og lærerigt at se og høre om deres syn på livet og overgangen fra barn til voksen.

Den bedste kommentar i gårsdagens afsnit var, da en af pigerne havde besøg af en journalist og var i gang med at pakke til en ferie. Journalisten spørger: “Hvor er det du skal hen?”. Og Sandra bare griner og siger: “Det ved du da godt Mette, du skal jo selv med.” Jeg synes den umiddelbarhed og konkrete forståelse er fantastisk. Så kan journalisten stå der med sit interview og sine planer for, hvad der skal med på kameraet.

Programmets titel “Undskyld vi er her” gør mig faktisk nærmest lidt flov (og det er jo nok også meningen). Pigerne er så skønne, og alligevel så ville de fleste (sikkert også mig selv) have valgt dem fra, hvis man havde kendt diagnosen i starten af graviditeten. Men jeg kan godt lide, at det er med. Programmerne har en dagsorden ud over underholdning, og det er godt at få fokus på, at det måske ikke skal være en selvfølge, at man vælger abort, hvis det viser sig, at man venter et barn med downs syndrom. Dog kan man indvende, at der findes mange eksempler på personer med downs syndrom, som ikke er så velfungerende som pigerne i programmet, og i forhold til abortproblematikken ville det give et mere nuanceret billede, hvis man havde taget sådanne eksempler med. (Det er et emne, jeg vil tage op en anden gang her på bloggen.)

Personligt kan jeg godt lide, at programmet ser positivt på pigerne og deres handicap, men samtidig også beskæftiger sig med deres udfordringer og de ting, der er svære netop på grund af deres handicap. F.eks. at man ikke kan det samme som sin søster. Livet er ikke rosenrødt, men det er absolut heller ikke en katastrofe at få et handicappet barn.

Man kan se programmerne på DRs hjemmeside.

2 thoughts on “Undskyld vi er her

  1. Karen

    Min mor, der har arbejdet med fysisk og psykisk handicappede i en menneskealder, ser ikke dette program alene på grund af titlen. Jeg talte med hende om det, fordi jeg, ligesom dig er ret begejstret for det, og synes det er livsbekræftende og hyggeligt at følge de tre stærke pigers liv.
    Men min mor bliver provokeret af titlen, fordi som hun siger; Det er ikke alle, der bliver født med samme vilkår, og det er ikke alle (kommende) forældre, der kan tilbyde et handicappet barn at blive mødt med kærlighed i livet og den optimale tilværelse. Derfor er en titel som “Undskyld vi er her” måske med til at skabe (endnu mere) skyld hos de forældrepar, der vælger barnet fra af mange forskellige årsager.
    Det kom egentlig bag på mig, at hun havde så skarpe holdninger til programmet – eller dets titel – fordi jeg troede hun ville dele min begejstring. Men det fik mig da til at tænke lidt..

  2. Janni Post author

    Hej Karen. Jeg forstår godt din mor. Det er i høj grad en provokerende titel. Programmet vil nok opleves meget forskelligt alt efter hvilken indgangsvinkel man har til det. For mig som forælder til et handicappet barn, ser jeg det positive i, at programmet viser, at det ikke er verdens undergang at få et handicappet barn/ være handicappet. Man kan sagtens få et godt og indholdsrigt liv, selvom man har downs syndrom.
    Når man har et handicappet barn, kan man godt blive lidt ked af den megen fokus på at undgå handicap, der hersker i vores samfund. Og i forhold til det, er det faktisk lidt en befrielse at programmet tør stille spørgsmålstegn ved den efterhånden næsten selvfølge, at man vælger barnet fra, hvis det har downs syndrom. Jeg har hørt om personer, der har taget valget om at beholde et handicappet barn og har skullet argumentere rigtig meget for det, fordi andre ikke har kunnet forstå det.
    Så set fra min vinkel gør det kke så meget, at programmet er noget ensidigt, for jeg vil gerne have de gode historier frem.

Skriv et svar