Vind “Vejen videre – når dit barn har autisme”

vejenvidereI min e-bog om julen nævner jeg, at bogen “Vejen videre – når dit barn har autisme” af Jeanette og Michael Rothenborg er et godt sted at få grundlæggende viden om autisme og det at være en familie med et barn med autisme.

Du kan læse mere om bogen i min anmeldelse af den her.

I forlængelse af e-bogen syntes jeg, at det kunne være fint at udlodde bogen som en slags adventsgave her i december. Det var bogens forlag helt med på, så de har doneret et eksemplar.

Så hvis du har lyst til at få “Vejen videre – når dit barn har autisme” (eller give den videre til en du kender), så skriv en kommentar til dette indlæg senest torsdag d. 19. december, så er du med i feltet.

Bogen er både relevant for forældre, andre pårørende samt fagfolk, der gerne vil vide, hvad forældre gennemgår, når deres barn får en autismediagnose.

Så skriv en kommentar og vær med.

23 thoughts on “Vind “Vejen videre – når dit barn har autisme”

  1. Anna Hjorth

    Ja tak, den vil jeg gerne vinde. Jeg har bogen som jeg bruger i mit job som selvstændig Autisme og ADHD rådgiver – men, hvor kunne jeg godt tænke mig bogen til privat brug, hvor jeg kan sætte streger og krydser i forhold til hvad der er relevant til min egen datter med infantil autisme og mig som mor :-)

  2. Trine

    Som nydiagnostiseret autist og mor til et barn under udredning, hvor PPR er ret sikre I deres sag, så tror jeg bestemt det vil være en god hjælp for os med den bog.

    Rigtig god jul og tak for en informativ blog.

  3. John Frandsen

    Hej. ja det er en god bog som jeg udmærket kender. Jeg kender også en familie som kunne have stor gavn af den fordi den er skrevet i en ligefrem sprog og meget praksisnært. Tak for et godt samarbejde Jannie med den flotte e-bog som du har lavet. Glædelig jul herfra Sjælland. Hilsen John

  4. Gitte biller

    Åh den ville jeg gerne vinde. Vi har kæmpet for at hjælpe vores dreng (5år) siden han var knap et år. Men er først efter vi har fået nummer to at vores tanker ramte autisme. Og nu er vi på vej igennem den helt store tur, med udredning, kommunen der laver undersøgelser, vejledning i hjemmet osv. Så hold op en hjælp det kunne være.

  5. Lise Lotte Madsen

    Jeg er faster til en fantastisk dreng, som netop har fået diagnosticeret infantil autisme. Jeg vil rigtig gerne støtte og hjælpe familien, og tror denne bog kan hjælpe mig med viden, ideer og værktøjer. Tak for en god blog og god jul.

  6. Merete

    Jeg har læst bogen, men kunne rigtig godt tænke mig at eje den og læse den igen. Så kunne det også være, at jeg kunne få husbonden til at læse i den.

  7. Anneline

    Kære Janni – Jeg tror, at bogen vil kunne være en meget stor hjælp for mig og for min familie ifht. at forstå min dreng, der fik diagnosen AS tidligere i år. Jeg synes slet ikke, det er så nemt alt det her med at finde ud af, hvad det hele går ud på, og måske kan bogen give et skub i rigtig retning.

  8. Marie

    Den vil jeg gerne vinde, kan bruge den både på arbejde som støttepædagog, og som mor til en 13 årig dreng med asperger..

  9. Mette Lienhøft

    Den står øverst på min ønskeseddel – efter konstant og altopslugende opmærksomhed ifht. vores søns udvikling fra de professionelles side er de nu kommet frem til at han formentlig har infantil autisme. Vi står derfor på tærsklen til børnepsyk og skal rumme en udredning og alt hvad der kommer herefter. Det kunne være rart at være klædt på til dette møde.
    Tak for en god og inspirerende blog :)
    Mvh. Mette Lienhøft, mor til Gustav på 4 år

  10. Camilla Ry

    Den vil jeg meget gerne vinde for jeg vil så gerne vide mere da jeg har en søn der skal i gang med udredning for asperger

  11. stine

    Den vil jeg meget gerne vinde. Har lånt den adskillige gange på biblioteket for den er rigtig god når man som mor til en søn med infantil autisme til tider synes det hele kan være meget tungt og uretfærdigt.

  12. jette

    Åh et stort ønske….Kan bruge den, både privat og i mit job, da jeg har børn med disse udfordringer, både ude og hjemme.

  13. Gitte

    Den ville vi sikkert få glæde af. Håber der står mere om forhold til søskende, og at der er et par “guld-korn” ift håndtering af de problematikker Frederik har. God Jul:o)

Skriv et svar